Voksne            Kr.  50,00

Børn  (3-14 år)   Kr.  20,00 

VI RESERVERER IKKE PLADSER PÅ HAVNERUNDFARTEN FRA D. 1. JULI TIL 9. AUGUST 2024

Grupper på minimum 15 personer får 20% rabat og kan reservere plads på en afgang fra Nyhavn.


Lej en båd

Vi udlejer vores overdækkede både, inklusive besætning.

Vi kan skræddersy ruten til netop dit behov.

Læs mere under Lej en båd

Havne- og kanalrundfart i København.

Sæt Dem til rette i en af Netto-Bådene, se København fra søsiden og nyd alle seværdighederne, som vi ligeså stille sejler forbi. Der er guide ombord, som fortæller om seværdighederne på dansk, engelsk og tysk.

Startsteder:  
  Holmens Kirke over for Børsen.
  Nyhavn ved Heibergsgade.

Afgang fra Nyhavn og Holmens Kirke: Se sejlplaner.

Efterår/vinter (oktober-marts) - sejler vi med overdækkede og opvarmede både.

Kort over havnerundfart og kanalrundfart - Copenhagen Light Festival 2022Turen begynder ved Holmens Kirke, lige over for Børsen. Vi sejler ud gennem Børsgraven og inderhavnen til Nyhavn, et malerisk sted med en hyggelig atmosfære, mange smukke gamle huse og flotte sejlskibe. Nyhavn er til trods for sit navn en af de ældste dele af Københavns Havn. Kanalen blev udgravet af soldater fra 1671 – 1673. For enden af Nyhavn ved Kgs. Nytorv står et stort anker. Det er et mindesmærke for de 1600 danske søfolk, der omkom under 2. Verdenskrig.

Vi sejler herefter til Holmen, som var Købenshavns flådestation gennem mere end 300 år. Holmen består af 4 øer. På øen Frederiksholm ligger idag Den Danske Filmskole, Statens Teaterskole, Det Rytmiske Musikkonservatorium, Arkitektskolen og det nye Operahus. På øen Nyholm ligger marinestationen. Vi kommer forbi nogle af de 250 år gamle Bastioner eller krudthuse, hvor ét, nemlig Frederiks Bastion, nu er et galleri med skiftende udstillinger.

Når vi sejler ud af Holmen og kan man til højre se den gamle mastekran fra 1748, som har været brugt til at hejse masterne på linjeskibene på plads med. Ved siden af mastekranen ligger Batteriet Sixtus, et gammelt forsvarsværk, som affyrer en kanonsalut til ære for det danske flag hver morgen og hver aften.

I juli og august kan der forekomme ændringer på ruten.

 

 

Afgangstider

27. February 2024
I dag sejler vi med 1 båd.
 
Fra Nyhavn: 10.00 - 11.20 - 12.40 - 14.00 - 15.20
 
Ændringer/aflysninger kan forekomme i tilfælde af højvande og spærring af kanaler.

Nyheder

06-02-2024
GUIDER & BÅDFØRERE SØGES TIL SOMMERSÆSONEN
Vi er i fuld gang med at ansætte guider og bådførere til sommersæsonen marts-oktober 2024 - skal du med på holdet? Se mere om, hvad vi søger og kan tilbyde ved at trykke på overskriften for denne nyhed!
 
05-02-2024
Godt Nytår!
Vi sejler hver dag fra Nyhavn, hvor vi ser frem til at byde dig velkommen ombord! Husk du kan se specifikke afgangstider på alle dage ved at klikke på den blå knap "SEJLPLANER" her på forsiden. Vi sejler hele vinterferien - både uge 7 og 8 er der udvidede tider.